Vi har fået en dejlig hvalp

Historiesiden

Julebrevet 2007

Kære alle gode venner og familie.

Julen nærmer sig med hastige skridt, og vi skal igen fejre julen i ”gode gamle Danmark” efter at have prøvet det 2 gange under så varme himmelstrøg, at det nu næsten synes uvirkeligt.

Vi går rundt og fryser dagen lang og savner det at kunne nøjes med det lette sommertøj. Sådan ændres vilkårene nogle gange, og vi må endnu vente nogle måneder, før vi igen har lange lyse dage.

Til trods for denne klagen har vi det godt. Vi er efterhånden flyttet ind i huset her på Højskolevej lige ved Den udvidede Højskole i Haslev, hvor vi også mødtes for 32 år siden.

Vi har haft dejlige familieture. En gik til Knuthenborg Park, hvor mormor var med, fordi det var hendes fødselsdagsgave fra børnene. Det var en super skøn dag med solskin, så vi rigtig kunne holde picnic i den store og flotte park og køre rundt og se alle dyrene. Vi har været på tur til Malerklemmen, hvor vi selvfølgelig skulle have te og æbleskiver. Forinden aflagde vi besøg i Tehuset, hvor der var gang i julehandlen.

Vi er tilbage efter to fantastiske år, hvor vi har fået fyldt godt op i oplevelsesrygsækken. Det er blevet til oplevelser, som vi på ingen måde havde forestillet os, før vi tog afsted. Vi fik set en hel anden kultur end den, vi kender her fra Danmark.  Vi fik erfaret, hvordan det er at bo i et land, hvor den kristne jul ikke er i højsædet overalt, hvor der ikke bliver spillet julemusik dagen lang i radioen, hvor der ikke er julepyntet i alle forretninger og gader, hvor der ikke er alskens julevarer og tilbud uge efter uge. Men vi så de mest overdådigt julepyntede shoppingcentre og meget flotte opvisninger af juleevangeliet samt tableauer med scener fra Jesu fødsel på den mest kendte gade i Singapore.

Nu har vi fundet vores julepynt frem igen – kunne ikke rigtig huske, hvad vi havde – og har pyntet op. Kalenderlyset tændes hver morgen og igen, når vi kommer hjem fra arbejde, så vi kan mærke julestemningen fylde os. Vi var til festlig familiegudstjeneste i søndags med luciaoptog og børnekor.  Var i Århus 3. weekend i advent for at besøge Merete og Peter, derfra til julehygge i Sunds, som vi ”plejer”, og søndag eftermiddag til familiehyggedag hos Grethes søster og svoger, hvor hele familien var samlet.

Allan:

Efter at have været assistent i Sømandskirken to år, hvor det blev til en masse besøg på danske skibe, været kordegn, ordnet en masse praktiske gøremål samt en masse andet, er han nu kommet ind i et helt andet miljø. Han er driftstekniker på en af KU´s (tidl. Landbohøjskolen) forsøgsgårde i Tåstrup – lige på den anden side af motorvejen ved Ikea. Det er et spændende miljø at lære at kende, og arbejdet er lige noget for Allan. Der er kun lige det med transporttiden, der kan være ”lidt irriterende”. Især om mandagen er det en langvarig proces, hvor man vist skal væbne sig med en god portion tålmodighed. En dag tog det ham 2 timer 10min!! Hjemturen varer som regel kun ca 45 min, så det er rart.

En af de rigtig gode ting for Allan er, at han har fået en hund igen – vi har!  Midt i sept. hentede vi den sødeste lille Border terrier hvalp, og den er indtil videre meget nemmere at opdrage, end de andre hunde, vi har haft. Den lyder navnet Cille, og den giver anledning til en god gåtur hver eftermiddag. Desuden har Allan genoptaget arbejdet med at passe ræve og træne hunde i grav. Det nydes!

Grethe:

 Det blev til en hel del bagning i køkkenet i kirken det første halve år, og siden er det stort set ikke blevet til noget, men jeg begynder at finde opskrifterne frem igen, og julesmåkagernes skal også nok blive bagt

Jeg kom tilbage til Druestrup Friskole, og der har jeg startet 1. Klasse og fortsat 7. Klasse som klasselærer. Der er rigeligt at se til, så jeg må tilstå, at der ikke bliver tid til så meget andet. Det er endnu ikke blevet til ret meget syning, selvom jeg har fået en ny symaskine(den gamle var 30 år), og mit projekt patchwork-sengetæppe er heller ikke nået så langt, som jeg kunne ønske. Men et par tehætter, et forklæde samt lidt andet har jeg fået lavet.

Noget får jeg løbet– godt nok ikke så meget, som jeg burde ifølge mig selv, men det bliver da til to-tre gange om ugen hjem fra skole. Desværre har jeg måttet se i øjnene, at det ikke blev til et maraton i år – og øv, det er jeg ked af. Men så er det godt, at jeg et år har løbet to, så jeg foreløbig holder mit mål om et maraton om året.

 Anne-Mette:

For hendes vedkommende hedder det nu forstkandidat studerende, og det lyder meget spændende. Der har været adskillige ekskursioner både inden - og udenlands, hvor natur og miljø er blevet underlagt de studerendes kritiske undersøgelser. Der udover syr og strikker hun, bager lækre kager, laver dejlig mad, passer katten Blixen, løber ture og bor fortsat på Frederiksberg sammen med Kim, som arbejder på fuld tryk som fysioterapeut og er på andet år i sin sideløbende uddannelse som osteopat (weekendkurser over en 5 årig periode).
 

David:

For hans vedkommende kunne han i sommer kalde sig civiløkonom fra Handelshøjskolen, og vi var heldige at være hjemme til dimissionen. Nu er han også i gang med kandidatdelen, så der er et par år mere at læse i. Ind imellem sørger han for at kunderne i Kong Kaffe i City2 får en ordentlig betjening, og at holde både kammeratskabet og konditionen ved lige med fodbold i Terslev samt træne flagfootball om sommeren. Bopælen er ikke skiftet ud, så det er stadig kollegieværelse i Helgesensgade.

Merete:

For hendes vedkommende er det nu andet år på teologistudiet, som hun er meget glad for. Hun er med i KFUM&KFUK på flere områder og har nogenlunde holdt sin rejseaktivitet på niveau med de foregående år. Det blev til Italien (skitur), England, Geneve, Nairobi to gange, første gang til KFUK´s verdensrådsmøde og anden gang som rejseleder for en gruppe samt til Paris med Peters familie. Bopælen er stadig lejligheden i Gjellerup/Brabrand. Peter er også på andet år af sit studium på statskundskab.

Julens budskab kan man let komme til at overse med al den overflødighed af materielle ting, som vi dagligt bombarderes med, men det er her, og det skal ikke glemmes. Der blev tændt et lys den gang, og det er stadig tændt ikke bare for os selv, men også for vores medmennesker.

Vi siger Jer alle mange TAK for breve, mails og samtaler i årets løb samt til dejligt samvær både i Singapore og i Danmark. Vi vil meget gerne være sammen med jer alle og håber at kunne se mange flere af jer i løbet af det nye år.

Vi ønsker Jer alle en rigtig god og glædelig jul samt et velsignet nytår.

Så er vi landet!

Men vi leder efter sjælen og varmen!

Torsdag d. 19. juli landede vi i Kastrup Lufthavn uden vores kufferter – de strandede i London og vi giver gerne vores erfaring videre: ”Hold jer langt væk fra British Airways, hvis I vil have bagage med”. Efter en times forsinkelse med at efterlyse vores bagage kom vi endelig ud til vores utålmodigt ventende dejlige børn og familie, og derfra hjem til Mie og Benny, hvor de alle havde lavet et overdådigt velkomst arrangement.

 Vi fik vores bagage lørdag eftermiddag. Godt at vi havde taget en lille smule tøj med i håndbagagen. I de første 11 dage boede vi hos Carl Aksel og Lise (som var på Bornholm) og mandag den 30. juli kom containerne med alt vores indbo, og vi flyttede ind på Højskolevej.

Bil har vi også købt, en Peugeot 306 diesel.

Udpakning var den store overraskelse, som vi havde forventet, men vores hukommelse har spillet os  mange pus med ting, vi havde glemt, og ting vi ikke kunne forstå, at vi havde glemt! Vi blev hurtigt træt af flyttekasser, og da vi havde pakket de fleste ud, kom flyttelæsset fra Singapore den 7. august med endnu flere kasser og alt pakket ind i mange lag papir. Så blev stuegulvet igen fyldt op med kasser, og vi havde nu fået nok og stak af til Jylland – til fest i Fredericia og til Århus for at se Merete og Peters lejlighed for første gang.

Vi har været så meget som muligt sammen med vores børn og har fornemmet, at der har været et tomrum som skulle udfyldes – skønt at opleve de unge og deres dagligdag.

Grethe startede på skolen d. 13. august og er klasselærer for 1. og 7. klasse – så hun har travlt med at forberede sig, når hun kommer hjem.

 Allan har kikket efter arbejde og har nu fået et rigtigt dejligt job ved Det Biovidenskabelige Fakultet (den gamle landbohøjskole KVL) forsøgsgårde i Taastrup som Betjent / Vagtmester og starter mandag den 17. sep.

"Jeg glæder mig rigtigt meget til helt nye udfordringer og et spændende arbejdsmiljø."

Lørdag d. 8. sep. var David HA-dimittend på Handelshøjskolen på Frederiksberg, for han har klaret de første 3 år – og med et rigtigt godt resultat.

Er blevet bachelor og kan nu kalde sig Civil Økonom, men han læser videre i mindst to år endnu til cand. merc. Fir !

Vi benyttede lejligheden til at besøge Birgit og Henrik på Jagtvej. Det er rart at snakke med nogle, som også kender Singapore og har lyst til at høre!

Søndag d. 9. sep. hentede vi vores hvalp – en skøn lille Border Terrier som bærer navnet Cille. Det er dejligt at starte en ny hvalp igen, og nu er vi blevet en rigtig familie igen med far og mor, børn, bil, "snart" villa og vovse. Det første døgn er gået rigtig godt – vi har leget og sovet i arm hele dagen, og som en enhver anden god nyankommen har Cille sovet igennem til kl. 06.00.

Her til morgen har hun været ude for at gøre sig ren i rigtig efterårs regnvejr (”hunde” koldt for mig), fået mad og ligger nu og sover efter nogen overtalelse i sin hundekurv på mit arbejdsværelse.

Det første døgn er gået helt godt, men lur mig, om ikke der bliver nogle gode historier her på hjemmesiden i fremtiden med sådan et lille energibundt.

Allan

18. juli 2007

Sidste beretning fra Singapore

 Det er sidste af det hele. Sidste gang vi skriver på vores hjemmeside her fra Singapore.

For et øjeblik siden var det sidste gang, vi gik op ad Pender Road. Vi har lige været i Chinatown for sidste gang, og i går aftes var vi for sidste gang i Little India.

Men sådan er det, når man forlader noget og skal videre til noget nyt. Vi har været utrolig glade for at have oplevet livet i Singapore. Det har givet masser af fantastiske oplevelser, og vi har fået fyldt godt op i vores rygsæk af andre kulturer, forskellige religioner, natur, livsopfattelser samt meget mere.

Nu går turen så til Danmark igen, og vi glæder os meget til at komme hjem til familien, vennerne, de kendte omgivelser, årstidernes skiften (bare vi ikke skal fryse), indretning af vores hjem på ny, arbejde, danske nyheder, tour de France, checke mælkepriserne!! Købe ind i Netto !!! og meget mere.

Sidste vennebesøg!

Vi nåede heldigvis også at få besøg fra Silkeborg (ikke at forveksle med Singapore), og det var med stor forventning og glæde, vi kørte til lufthavnen for at tage imod Birgit, Preben og Frederik d. 24. maj. Vi havde fornøjelse af deres besøg i godt en uge og var på sight seeing til de mest vigtige oplevelser. På den måde fik vi også lige set nogle af seværdighederne for en sidste gang. Skønt.

Noget nyt fik vi også med, for vi var til teaterforestilling i Fort Canning Park og så Midsummer Night´s Dream af Shakespeare. Det var en rigtig god oplevelse. Først spisning af den medbragte mad siddende på græsset og derefter forestillingen i ny udgave.

Birgit og jeg var på udflugt sammen med de danske ”damer”, der kommer i kirken, til et indisk tempel, hvor vi fik en meget grundig rundvisning og efterfølgende noget at spise. Senere spiste vi alle på en af verdens 10 mest specielle restauranter. Den er også indisk og er baseret på frivillighed – helt igennem. Man kan vælge retter fra menukort, og så betaler man, hvad man synes, det skal koste. Det er en meget fin restaurant med flot indretning og høflig betjening.

Grundlovsfest d. 5. juni

Som altid på kirken er der grundlovsfest d. 5. juni, og det var der selvfølgelig også i år. Denne gang var der også en anden anledning, da der skulle tages afsked med ambassadøren. I alt var vi ca 180 til festen, så det var herligt med så mange gæster.

Maden blev leveret af et cateringfirma, så det var meget nemt.

Full moon party for Louise

Jesper og Cindy (dansk/malaysisk par) fik lille, søde Louise d. 10. maj og den 10. juni var vi inviteret til hendes full moon party. Det var meget spændende at opleve sådan en fest, og få serveret hjemmelavet malaysisk mad, der smager rigtig godt.

Middag sammen med TJ ( danskernes skrædder)

Det var en meget hyggelig middag på East Coast Park, hvor vi fik lobster og crab. Nogle ordentlige krabater i levende live!!

Skt. Hansfest d. 23. juni

Endnu en tradition i kirken - Skt. Hansfest!

I år var vi ca 200 i alt og masser af børn. Det var vældig fornøjeligt. Der var mulighed for at grille sin mad, og den mulighed blev brugt til fulde. 

Der blev holdt båltale ved konsulen og bagefter kom heksen flyvende fra oven og landede lige nøjagtig i det ”store bål”, som var lagt til rette i en grilltønde. Det gav store øjne hos nogle af de mindste børn! Herligt!

Den aften var også en farvel-aften, da konsulen og hans kone rejser til Danmark, og vi siger som bekendt også farvel til Singapore.

Søndag d. 1. juli

Sidste gang vi var med til gudstjeneste i kirken. Mange havde sat dagen af til gudstjeneste og til at sige farvel. Det glædede os meget!

Mandag d. 2. juli

Tidligt om morgenen hørte vi dansk sang uden for vores vinduer. Det var Hans, Anne, Martin og Emilie, der kom for at ønske os tillykke med vores 30 års bryllupsdag. De havde desuden medbragt komplet morgenmad, så det var en fantastisk start på den dag.

Sikke en overraskelse og glæde.

Om aftenen sad vi på 70. etage og nød en gourmet middag i hinandens selskab.

FERIE INDEN TUREN GÅR TIL DANMARK

CAMBODIA

Siem Reap

Vi fik en fantastisk oplevelse i Cambodia, Siem Reap, ved at besøge et af verdens 7 vidundere – Angkor Wat og de øvrige templer.

Vi fløj fra Singapore direkte til Siem Reap, som er den nærmeste by til tempelområdet. Et kæmpe område, som vi ikke havde fattet omfanget af, før vi kom derop.

Tænk engang, for 800 – 1000 år siden har de bygget i kæmpeformat med udskæringer og relieffer i sandsten, som er helt utrolig. Der er akkuratesse og detaljer, der er historiske og religiøse fortællinger i reliefferne, der er udskæring af dinosaurus – og hvor kendte de den fra? – der er århundred gamle træer, der både holder og ødelægger mure og bygninger. Der er budhistiske og hinduistiske templer.

Og så er der de mange mennesker, voksne og børn, der forsøger at sælge deres varer lige fra Lonely Planet om Cambodia, til armbånd, tasker, malerier, vand og frugt.

Børnene har lært den alt for smigrende måde at forsøge at få turisterne til at købe på og kan sige: please buy from me, only 1 dollar. Men de skal jo også have klaret deres levevej!

De tre dage, vi var der, fik vi gået meget, for det hele er i stor målestok, og det var varmt. Men den kulturelle oplevelse er det hele værd.

BORNEO

Sabah

Derefter tog vi til Borneo for at få nogle naturoplevelser.

Vi fløj til Kota Kinabalu på vestkysten af øen. Derfra havde vi udflugt til Sydøstasiens højeste bjerg Mount Kinabalu på ca 4000 m. Det er storslået at køre fra det flade landskab med palmer i stor stil til bjergegne med løv- og nåletræer og sidst uden bevoksning. Vi så specielle orkideer og var ydermere heldige at se verdens største blomst, Rafflesia, som her var omkring 50cm i diameter.

Vi var på flodsejllads, hvor vi så næseaber – i stor stil – marcaqueaber, silver ling. aber (kaldet Beckhamaber af de lokale), og da det blev mørkt også træer fyldt med ildfluer. Desværre havde krokodillerne gemt sig, så dem fik vi ikke fornøjelsen af.

Til gengæld fik vi serveret lokal malaysisk mad lige ved flodbredden, da vi vendte tilbage efter turen.

Langhuse er meget almindeligt på Borneo, og vi var på besøg i et af dem. Der bor mange familier i et hus, hvor hver familie har deres værelse i den ene side, og så er der fællesplads i den anden side.

Her sad kvinderne, som er gode til at lave smykker, og de bruger både naturmaterialer og perler af glas. De væver de flotteste bånd og stof, som bl.a. bruges til bryllupstøj. Allan og jeg blev iklædt sådan noget traditionelt tøj og kom vist til at se meget lokale ud!

Sidst men ikke mindst fik vi en super god naturoplevelse, da vi efter at have fløjet fra Kota Kinabalu til Sandakan på østkysten, blev kørt til et lodge, hvor vi skulle overnatte. Der var vi på nærmeste hold tilskuere til næseabernes fodring. En helt speciel oplevelse at se aberne svinge sig fra træ til træ allerede en time før fodringstid og ganske langsomt nærme sig stedet, hvor maden blev ”serveret”.

Næseaberne holder til i familier med 1 han, adskillige hunner og unger, som spiser et sted, mens de andre familier spiser andre steder. Der var 3 familier med ca 15-20 i hver gruppe samt en bachelorgruppe med hanner, i alt ca 60-70 næseaber. Deres kommunikation med hinanden var en oplevelse i sig selv. Næserne gik op og ned og havde hver især deres betydning.

Vi så næsehornsfugle, der langsomt nærmede sig huset, hvor de også blev fodret med bananer. To gange om dagen er de klar til at tage for sig af retterne, hvis de er hurtige nok, ellers er der søde små egern, der snildt løber og springer hen til rækværket, hvor bananstykkerne er lagt frem.

Hvad der overraskede os mest var en odder, der var tam som en hund og opførte sig som sådan. Den fulgte med os, da vi kl. 06.00 om morgenen skulle på fugletur og teede sig også sådan. Den kunne finde på at smide sig så lang den var for at blive kælet og kløet.

Besøgte et rehabiliteringscenter, hvor vi så orang utan blive fodret. Orang Utangerne er blevet efterladt af deres mor, før de kan klare sig selv, bliver så fundet og opfostret af mennesker. Når de kan klare sig selv, bliver de langsomt sluset ud i naturen. Det var sjovt at se de store dyr komme svingende i tove, der var hængt op i træerne for at komme hen til platformen, hvor der blev hældt mælk i et fad og bananer lagt frem til selvbetjening. Nogle af dem er lige så frække og egoistiske som nogle mennesker!!

Foruden naturoplevelserne så vi en ”watervillage” – huse på pæle langs kysten – en hel landsby, et marked med alt fra fisk til grønsager og søde malaysiske kager, samt havnepromenaden, hvor vi fik os en kop kaffe og te – Allans kaffe blev serveret med sukker. ”Lige hans stil”!!

Alt i alt var det bare super at besøge Borneo, og vi anbefaler det til alle.

Så er den asiatiske ferie slut, og vi vender næsen hjemad. I morgen er kufferterne klar til at blive checket ind på deres vej til London, Heathrow – forhåbentlig i samme fly som os!!

17. maj 2007

UPS! Der er snart gået 3 mdr. og vi har ikke fortalt Jer, hvad vi har oplevet i al den tid!!

                       I slutningen af februar fik en fornemmelse for, hvad det vil sige, at have aber på besøg – især i kirken, men også herhjemme. Der kom to – en stor og en mindre. De følte sig vældig hjemme, for de kom ind i køkkenet i kirken, hvor de den ene dag mente, at de også skulle have del i lækkerierne – mine hjemmebagte hindbærsnitter – og den næste dag nogle slikkepinde, som stod på kioskens disk. Allan så dem sidde på taget af sidehuset og tage papiret af slikkepindene.

Vi syntes, det var lige i overkanten, så da de flere dage efter hinanden kom til kirken, blev vi noget irriterede på dem og forsøgte at skræmme dem væk. Det foregik med billardkø, vand, råben og fakter, ikke særlig effektivt! Sjovest og mest effektivt var det en dag, hvor Allan jagtede den store med en vandforstøver med hvidløgsvand – op over poolen, rundt om huset og op i et kæmpe træ.

Siden har aberne ikke rigtig vist sig – dog var der en her i vores have i går morges. Den sprang fra træ til træ, og så var den væk.

Af andre levende og uvante væsener har der været en lille slange i kirken. De to katte, som er der, havde fanget en og legede med den, til den ikke kunne mere. Vi fik at vide, at den er ufarlig, så det tror vi på. – Og så skal jeg undlade at fortælle , at Allan har set en Sort spyttende Kobra sno sig forbi på vores terrasse!!

                      Til gengæld har vi stort set aldrig frøer i stuen mere. Det havde vi en periode, og det var da lidt træls, at man hver aften skulle lege Tivoli og give en frø en ordentlig karruseltur ud i haven. De blev åbenbart også lidt trætte af det, siden de nu holder sig væk.

Besøg af Storesøster og svoger!

Fredag d. 23. marts hentede vi Birgit og Leif i lufthavnen. Det var skønt at byde dem velkommen igen, og så var der ”dømt” nye oplevelser.

Vi gik aftentur i Botanisk have, drak Singapore Sling på Raffles Hotel, ”som man absolut må prøve”, var i Pottery Jungle – et stort keramikværksted og udsalg ude i junglen, i Birdpark,  Malay Village, var til korkoncert i en katolsk kirke, i Arab Street, Little India, Bugis Street, besøgte Birgits gamle skolekammerat fra ”realen” i Stenlille, som bor her i Singapore samt meget mere.

Selvfølgelig var der også tid til shopping. Birgit og jeg tilbragte nogle timer i nogle shoppingcentre – det var ikke slemt, synes vi – men super hyggeligt.

Vi var på Langkawi, den nordligste ø i Malaysia på vestkysten. Der var vi på krokodillefarm, så en sort strand og en hvid strand. En kæmpe udstilling af en Sultans gaver, på kabelbanetur op på det højeste punkt, travede op til 7 små vandfald, og Birgit og jeg fik prøvet at ride på elefant.

Det var vældig sjovt.

Birgit og Leif blev også inddraget i vores børneklub i kirken og hjalp med aktiviteterne med børnene. Vi skulle klippe gækkebreve og Birgit havde taget vintergækker med, så børnene kunne lægge sådan en ved deres brev, når det skulle sendes – måske til Danmark. Det er ikke helt almindeligt at kunne sende vintergækker fra Singapore til DK!

Efter 14 dejlige dage måtte vi tage afsked med dem igen. De skulle hjem til påsken.

14. april five-a-side!

Allan havde arrangeret en fodboldturnering for alle danskere.

24 hold havde tilmeldt sig, og det var 8 hold mere end sidste år. Det blev en fantastisk dag med ca. 400 deltagere og tilskuere. Vi solgte hotdogs og drikkevarer. Det blev til ca 350 hotdogs!

Desværre måtte Allan blive hjemme med forfærdelig maveonde – så træls – men heldigvis kunne han assistere os pr. telefon, når vi manglede ham – det blev til en del gange – og hver gang, når han havde fået lagt sig for at få maven til at falde til ro!!

Kuala Lumpur.

D. 19 april kørte vi en tur til Kuala Lumpur sammen med vore juniorassistent Martin og den malaysiske medhjælp, Sateesh, i Pelepas (hvor ”vi” har en klub). Det tog ca. 4 ½ time ad motorvej, og vi kørte lige til hotellet!! Det var vi temmelig stolte af.

Så skulle vi ud og se på byen. Det blev til Chinatown samt noget mere. Meget spændende.

Dagen efter tog vi op i et udsigtstårnet Menara på 421 m, verdens fjerdehøjeste tårn Derfra kunne vi se de meget berømte Twin Towers på 452 m, og som efter sigende skal være de højeste tårne i verden. De er også høje! Udsigtstårnet gav en god fornemmelse for byen og dens seværdigheder, så da vi kom ned igen, kunne vi nemmere orientere os. Vi var i Little India, hvor vi spiste frokost sammen med Sateesh´ søster og kæreste. Hun læser til sygeplejerske i K.L. Derfra gik vi gennem forskellige områder og fik et indtryk af byen. Turen sluttede ved Twin Towers – hold da op – tænker man. Det er utroligt, at man kan bygge så høje bygninger.

Så var det tid til at vende næsen mod Singapore, men det kom til at tage sin tid. Vi sad i trafikkø-kaos i ca 2 ½ time og kom ikke andet end rundt i K.L. Tillige med var det regnvejr,lyn- og tordenvejr. Rigtig regnvejr! så det var heller ikke nemt at orientere sig. Endelig fandt vi i den rigtige retning, og vi nåede da også Singapore, inden det blev næste dag, hvor vi skulle på arbejde igen.

En rigtig spændende tur – og godt kørt af Allan. Malaysia er speciel af køre i og ikke mindst i Kuala Lumpur.

Filippinerne d. 26. april – 5. maj

 Kirkens maid, Emilie, havde inviteret os til at bo hos sig en uge, hvor vi bl.a. skulle deltage i hendes datters bryllup.

Det blev til en fantastisk uge, hvor vi fik oplevet, hvordan det er at bo på en forholdsvis lille ø midt i det filippinske ørige. Øen hedder Leyte og er ikke beskrevet i Politikens ”Turen går til Filippinerne”, så den er ikke overrendt af turister, der er ingen!

Vi kom dertil via Manila, hvor vi mellemlandede og havde en overnatning. Vi fik dermed også set lidt af den by, dens trafik med jeepney`er, motorcykler, biler, lastbiler, cykeltaxaer, knallerttaxaer, og hvad der ellers kan køre. Alt sammen i et stort mix. Godt, jeg ikke skal køre der!

Fra Manila fløj vi til Tacloban, som hovedbyen på Leyte hedder. Emilie hentede os, og vi kørte hjem til hende. Hun har et dejligt hus, hvor vi blev indkvarteret.

Det blev til nogle afslappende, men også spændende dage i dejligt varmt vejr!

Selvom der ikke var de store seværdigheder, fik vi mange oplevelser. Vi var med til et bryllup, deltog i Emilies fødselsdag sammen med familien. Den blev fejret på stranden med BBQ og karaoke. Nogle af de unge(kusiners og fætters børn) samt Allan og jeg gik op på det lille bjerg, som er lige ved stranden.

På toppen ( det tager 10 min at gå derop – stejlt) var der en fantastisk udsigt ud over byen og området. Der var en Jesusfigur, som er blevet lavet på foranledning af Imelda Marcos (den tidl. diktators kone – hende med de mange tusind sko), og som i øvrigt kan ligne den fra Brasislien – men i mindre udgave. Vi blev inviteret på frokost og aftensmad hos nogle af hendes venner, deltog i Fiesta (helgenfest), en slags byfest med shows på byens scene, boder med forskelligt lige fra plastting til tøj, frugt, mad og drikke. Der var forskellige spil, og da Allan og jeg skulle forsøge os med en slags banko-spil, var vi de heldige vindere af aftenens store præmie.

Sidste dag var det Emilies datter, der skulle giftes, og som særlig indbudte skulle vi sammen med andre indbudte gå i procession ind i kirken. De indbudte havde efter tradition tøj på i cremefarvet nuance. Mændene havde Barong på, en meget fintvævet og næsten gennemsigtig skjorte med broderi, lavet af ananasfibre. Kvinderne havde forskellige kjoler på i nogenlunde samme nuancer. Brylluppet blev holdt hjemme hos Emilie, hvor der blev serveret traditionel filippinsk mad, bl.a. spidstegt gris.

Brudeparret dansede, mens der blev sat pengesedler fast på deres tøj. Bryllupskagen blev skåret for, og brudeparret gav hinanden en bid af kagen og drak ”dus”.

Derefter var festen på det nærmeste forbi, for oprydningen begyndte og man skiftede fra det fine tøj til det hverdagsagtige, shorts og t-shirt.

Om aftenen skulle der i forb. m. Fiesta kåres en Mr. Tolosa på scenen i byen. Der skulle jeg være dommer – det var ikke noget, jeg frivilligt havde meldt mig til, og jeg blev heller ikke spurgt. Jeg fik bare at vide, at det skulle jeg! Ja, ja.

Heldigvis var der to andre damer, som skulle dømme, men mig, der aldrig har gjort noget i den retning!! Nå, men det var da meget sjovt, og vi fik fundet den unge mand, som vi syntes, skulle være Mr. Tolosa. Han så da også rimelig glad og tilfreds ud.

Så var det blevet tid for hjemtur, og vi fløj fra Tacloban til Manila. Vi havde ca 3 timer og tænkte, hvad vi kunne få tiden til at gå med. Det havde de klaret for os i lufthavnen, for vi stod stort set i kø hele tiden. Kø for at komme ind i bygningen til de internationale fly, kø for at betale for at være i lufthavnen, kø for at få stempel i passet, så de kunne se, at vi forlod Filippinerne, kø for at komme med bus ud til flyet, så ventetiden blev på deres og ikke vores præmisser. Ja, ja, det gik, og vi kom fint til Singapore igen efter en skøn og afslappende ferie.

Som tiden dog løber afsted. (feb.2007)

Det er snart 2 mdr. siden, vi sagde farvel til vores børn efter en skøn jul sammen med dem.

De ankom alle sammen d. 20 dec. med to forskellige fly men kun med en halv times interval. Vi kunne lige nå at byde de første velkommen, inden vi skulle over i den anden terminal for at modtage de næste. SKØNT var det at give dem det længste knus, der kan gives!

Vi fik fejret julen sammen, både i kirken og herhjemme. Og det var også sammen med vores juniorassistents familie. Martin (juniorassistent) er fætter til Meretes Peter, og hans familie: Lisbeth og Peter Ove kender vi helt tilbage fra ”gamle dage”. Det var en vældig fornøjelse at være sammen med dem i julen under disse varme himmelstrøg.

Tre dage i julen tog vi til Melacca for at holde lidt ferie. Turen foregik med bus her fra Singapore og varede ca 5 timer. 

Det er en interessant gammel by, som aldrig er blevet større, end at man kan gå til det hele. Vi nød den luksus, det er at bo på hotel og få serveret maden, ikke at skulle vaske op, rydde op eller vaske gulv. At tage elevatoren ned til 5 etage for at hoppe i poolen er heller ikke hverdagskost, men skønt!

Vi kom rundt i Chinatown, som er meget forskelligt fra Singapores Chinatown. Det virker meget mere ”originalt”. Gamle huse og små forretninger med alverdens håndlavede ting, bygninger fra portugisernes, hollændernes og englændernes tid der. Et historiens vingesus følte vi da også.

Samtidig var det ekstra godt at opleve det hele sammen med børnene.

Nytåret fik vi også fejret sammen. Det foregik hos en dansk familie, hvor vi var så heldige, at der var ”første parket” til fyrværkeriet. Her er der ikke tilladelse til raketter for alm. mennesker, så det fyrværkeri, der er, er arrangeret af Singapore. Det var rigtig flot, og vi kom ind i det nye år på den rigtige måde med festligholdelse af kl.00.00 og så er det så praktisk, at vi er 7 timer forud for DK, så vi kunne høre Dronningens nytårstale kl. 01.00 her.

D. 1. jan. måtte vi sige farvel til Merete, for hun skulle hjem der. De andre skulle hjem d. 3. jan. Der er det, der er sjovere end at sige farvel efter en skøn juleferie sammen!!

Gæstebesøg!

Siden har vi haft besøg fra DK i flere omgange.

Først fik vi besøg af Stina og Allan, som var på vej hjem fra en flere måneders ferie til Australien og New Zealand. Deres stopover her i Singapore fik vi lov til at være en del af. De boede her, og vi fik vist dem lidt, og de tog selv på sightseeing. Det var vældig hyggeligt. Stina var elev på HIS 95/96, og jeg havde hende til tysk!

D. 1. feb. hentede vi Mie og Benny i lufthavnen. Det var et glædeligt gensyn! Sidste år havde vi 5 dage sammen, men i år havde vi en hel uge. Det var skønt, for så kunne vi både nå at se noget, opleve, hygge og snakke sammen. Benny var endda med ude og løbe to gange. Super.

Herfra tog de videre til Thailand, hvorfra de endnu ikke er vendt hjem til DK.

D. 11 feb. hentede vi Lise og Carl Axel i lufthavnen. Det var også bare dejligt med besøg fra Haslev. Vi fik både set, hørt og snakket om Haslev, så vi er lidt opdaterede på vores hjemby. Desuden fik vi vist, set og oplevet noget af Singapore – også noget, som vi ikke har set før. En hel uges ”vinterferie” blev det til, - i shorts og t-shirts - og så gik det hjemad for dem mod en koldere verden.

Festivals i Singapore.

1. feb. holdt hinduerne en festival, Thaipusam, hvor de deltagende med spyd, pile og kroge i huden, gennem kinderne og tungen, med store, tunge opsatser, frugter, krukker m. mælk m.m. går fra et tempel til et andet – en tur på ca 3 km for at vise deres Gud deres ærbødighed, en slags bodshandling. Som forberedelse til ”turen” har de bl.a. fastet en måned.

Det var meget fascinerende at se, hvor opsatte deltagerne og deres pårørende var på den dag. Der har været forberedelser i lang tid op til. Vi var i templet, hvor forberedelserne foregik – gik i blandt dem, fotograferede og var næsten en del af det. De har intet imod os turister, og der var mange af dem også. Derfra fulgte vi dem til det næste tempel, hvor de efter en ceremoni fik taget det hele af igen. – Så havde vi også fået nok af at se på den

 smerte, som de må have følt, men som overhovedet ikke kom til udtryk. Ikke en bloddråbe – ikke en tåre – ikke en ansigtstrækning så vi. Ufatteligt!

 Se flere billeder fra Thaipusam i fotogalleriet.

Kinesisk Nytår

D.18. feb. var det Kinesisk Nytår - og de følgende 3 dage var public holidays. Så er alt lukket her!En sjældenhed!

I år er det guld grisens år i følge den kinesiske kalender!

I ugerne op til har der været opsat boder i Chinatown, så det var en lyst. Vores juleforberedelser blegner ved siden af. Der har været dekoreret overalt – over gaderne, fodgængerbroerne, lazer shows på bygninger

 og meget, meget mere. Der kunne købes stort set alt – lige fra mønter, symboliserende ønske om rigdom i det nye år til voksede og tørrede pattegrise. Der købtes slik, kager, frugt, tøj, papirklip, kunstige og rigtige blomster samt meget andet.

Kineserne gør bl.a. forårsrent før nytår – smider gerne alt det gamle ud og køber nyt for at det skal bringe et godt nyt år.

Vi var bl.a. så heldige, at vi fik lov til at fejre nytår på den måde, som det gøres her, med den mad, som hører sig til – og hvor smagte det godt – oplevede løvedans i hjemmet og fik de særlige kager, der serveres til højtiden. – Det kender vi også fra os selv med bl.a. julesmåkagerne og den traditionsrige mad, der bliver serveret til jul.

Grethe løb sit 14. marathon den 3. dec. i Singapore

Grethe har løbet sit 14. marathon (42,2 km.) herude den 3. dec. En varm tur på 4 timer og 56 min. Hun er så sej, for hun gennemførte med sin viljestyrke.

Hun blev nr. 84 af alle kvinder over 35 år (ca. 300) og eneste danske kvinde, der gennemførte i år.

Nu begynder hun at snakke om andre storbyer så som Sydney, Paris m.m.

Verdens største har været her!

”Emma Mærsk” har været i Singapore d. 2. oktober 2006 og jeg var ombord.

Den er stor, meget stor – verdens største containerskib.

400 meter lang – 52 meter bred – motoren har 110.000 hk. På 14 cylinder.

Den kan have ca. 15.000 container ombord på en gang. 11 under dæk og 8 oven på dækket, så der er 19 container ovenpå hinanden!

Hvis man vil spille fodbold oven på containerne kan der være 4 fodboldsbaner i OL-klassen.

Meget flot skib                                                 Kirkens WW-bus ved siden af

Allan

Man kan se vores hus og kirke ude fra rummet!

Hvis man går ind på hjemmesiden www.earth.google.com og downloader et program kan man se hele jorden fra en satelit og zoome ind på meget lokale steder og se husene fra oven. Der kan man også se vores hus  og omgivelserne fra oven og vores helt nøjagtige position er: 1° 16`22.00 N / 103° 48`51.62 E. Man kan se, at vi lever i et meget grønt område næsten på toppen af Mount Faber, hvor der selvfølgelig også er mange dyr og fugle. Store tudser har siddet og kikket på fjernsyn i vores stue, og mange flotte fugle er lige udenfor. Hvid Kakadue med gul top flyver rundt i træerne og kommer med deres skrig. Små kolibrier ser vi også, og så de meget alm. ligesom solsortene derhjemme og lige så frække er en fugl som ligner beo-stær.

Her fortælles de historie som vi tror at andre også kan have interesse i at kende.

Men webmaster frasiger sig ethvert ansvar for hvad her stå inden for sandhed og ægthed.

Men døm selv ud fra hvordan du kender os!